Spring til indhold
Maglebjerg Sportsrideklub » Sikkerhedspolitik i Maglebjerg Sportsrideklub

Sikkerhedspolitik i Maglebjerg Sportsrideklub

Sikkerhedsregler for MAS

• Gør dig bekendt med hvor førstehjælpskasse, samt opslag om forholdsreglerne ved brand og ulykke er.

• Al trafik i langsomt tempo på hele ridecenterets område.

• Alle rider med sikkerhedsgodkendt ridehjelm.

• Alle skal overholde DRF’s regler omkring brug af nye sikkerhedsgodkendte ridehjelme, når de er til hest eller opholder sig på banen (undtaget er undervisere). MAS opfordrer til, at de yngste ryttere også gør brug af ridehjelm i stalden under håndtering af hestene, men dette er ikke et krav.

• Alle under 18 år skal benytte sikkerhedsgodkendt sikkerhedsvest ved springning – vi opfordrer alle til at bruge sikkerhedsvest ved springning.

• Alle rider med fodtøj beregnet til ridning, dvs. som har en glat/let rillet sål, en lille hæl og som ikke har snører, der kan hænge fast i bøjlen.

• MAS opfordrer i øvrigt alle medlemmer til at gennemføre DRF’s online sikkerhedskursus.

• Rid altid venstre mod venstre og skridt til og af på hovslaget (venstre volte)

• Stop aldrig på hovslag for at snakke, brug midten eller rid væk fra banen. 

• Tag hensyn til dem, der modtager undervisning.

• Sandaler og andet åbent fodtøj opfordrer MAS til ikke benyttes i omgang med heste.

• Heste på opbindings/striglepladser må ikke stå uden opsyn.

• Heste skal altid trækkes i trækketov.

• Heste må ikke være løse på staldgangen.

• Ingen løben eller råben i stalden eller i nærheden af heste.

• Ingen ridning i stalden.

• Man må ikke fastgøre sig til hesten ved f.eks. at vikle trækketov rundt om hånden eller livet.

• Der må ikke leges på maskiner samt wrapballer.

Ved ulykke:

o Stands ulykken

o Giv livreddende førstehjælp

o Tilkald den nødvendige hjælp

o Bliv ved den tilskadekomne indtil hjælpen er kommet.